ASTRUP: 17 ud af 90 nordjyske fjernvarmeværker har allerede set fidusen, og flere vil følge samme vej. Værkerne investerer i stor stil i eldrevne varmepumper, der både kan sænke regningen til forbrugerne og køre på klimavenlig, grøn vindmøllestrøm.
Astrup Kraftvarmeværk i Himmerland har også set lyset. Her begynder man snart at installere en varmepumpe, der skal trække varme ud af luften og ind i fjernvarmevandet. 3,2 millioner kroner lyder regningen, som er mange penge for et værk med blot 173 forbrugere.
Men ingen rystede på hænderne, da beslutningen blev taget på en generalforsamling for to år siden. Beregninger viser, at en standardforbruger i Astrup fremover kan spare over 2000 kroner om året, når varmepumpen til foråret sættes i drift.
– Det er en konservativ beregning. Desuden skifter vi til grøn energi, og det er jo fremtiden, siger Peter Thygesen, formand for Astrup Kraftvarmeværk.
Landsbyens varmecentral blev født i 80’erne som et af de famøse barmarksværker, der fyrede med naturgas og lavede el til nettet samtidig. Det viste sig at være en rigtig dårlig forretning, og forbrugerne blev ramt af astronomiske varmeregninger. I 2013 fik barmarksværker med de allerhøjeste varmepriser lov til at supplere med andre energikilder, og Astrup udnyttede muligheden ved at installere et træpillefyr. Det bragte økonomien tilbage på et tåleligt niveau.
De seneste år er det så gået den forkerte vej igen. En statsstøtte til varmeværkerne for at stå til rådighed med elproduktion til nettet er udfaset og forsvandt helt for to år siden.
Fra december 2016 til januar 2020 steg varmeprisen i Astrup derfor med 43 procent. En stigning på over 5000 kroner for en standardforbruger i en bolig på 130 kvadratmeter, som på årsbasis betaler 16.757 kroner, ifølge Energistyrelsens statistik.
– Med varmepumpen kommer vi tilbage på et fornuftigt prisleje. Det er stadig over gennemsnittet, men vi kan ikke trylle, når vi kun er 173 forbrugere og hverken har adgang til overskudsvarme fra industri eller affaldsforbrænding, konstaterer Peter Thygesen.
Fra 40 til 0,4 øre
En opgørelse fra brancheforeningen Dansk Fjernvarme viser, at varmepumperne allerede kører på 85 ud af de 400 danske fjernvarmeværker, og flere er ligesom Astrup på vej til at sætte strøm på varmeproduktionen.
Chefkonsulent John Tang fra Dansk Fjernvarme forklarer:
– Elafgiften er faldet fra 40 øre per kilowatt til næste år måske at blive 0,4 øre per kilowatt, siger han.
– Samtidig er varmepumperne blevet mere effektive. Før var de ikke konkurrencedygtige i forhold til kul og biomasse, men nu er de pludselig den billigste metode til at lave fjernvarme, siger John Tang.
Han vurderer, at varmepumper er interessante for mange gasfyrede varmeværker i Nordjylland.
– De har måske ikke fået omstillet til kedler, der kan bruge biomasse. Nu er varmepumperne så blevet en genvej til lavere varmepriser, forklarer John Tang.
Det spiller sammen
Han vurderer, at netop den løsning, som Astrup Kraftvarmeværk griber til, er rigtigt god. Man har en varmepumpe til at dække grundbelastningen året rundt, og så træder træpillefyret til i de kolde perioder.
– De to ting spiller rigtig godt sammen, siger John Tang.
Der er også driftsmæssige fordele, fordi en eldrevet varmepumpe stort set passer sig selv.
Dansk Fjernvarme vurderer, at antallet af varmepumper i fjernvarmen fortsat vil stige, også selv om en statsstøtte til etablering forsvinder næste år.
– Vi regner med, at i 2030 vil varmepumperne gøre fjernvarmen til Danmarks mest elforbrugende sektor, siger John Tang.
– Hvad finder de på?
Astrup Kraftvarmeværk beholder sin træpillefyr. Det skal hjælpe til i årets koldeste tre-fire måneder. Man forventer, at varmepumpen og den grønne strøm skal levere to tredjedele af årsproduktionen, mens træpillerne klarer resten.
Og så har man stadig den gamle gasmotor i reserve.
Varmepumpen bidrager ikke kun til en økonomisk besparelse. Den reducerer også værkets afhængighed af træpiller.
– Og vi kan se, at prisen på træpiller kun går en vej, og det er opad, siger værkets formand, Peter Thygesen.
Han ser én bestemt ulempe ved varmepumpen.
– Med den nedsatte elafgift, er det en rigtig god løsning for os. Hvis afgiften ikke var blevet sænket, havde det set rigtig svært ud for en værk som vores. Men vi har jo set med f.eks. private solcelleanlæg, at politikerne pludselig kan finde på at fjerne bestemte fordele. Beslutter de at hæve elafgiften igen, er vi på den, siger Peter Thygesen.