VARMEPUMPEN SAMT LAGERTANK ER PLACERET PÅ BAGSIDEN AF DEN EKSISTERENDE BYGNING. I FORGRUNDEN SES LUFTOPTAGEREN. ANLÆGGET BLEV SAT I DRIFT FOR ET PAR UGER SIDEN.
ENERGI: Mens kloden sveder, og Greta Thunberg revser politikerne, som forsøger at blive enige om midler og mål, handler de i Kongerslev.
KONGERSLEV: Udefra ligner tilbygningen så mange andre nybyggerier, men indendørs i Kongerslev Fjernvarmes nye tilbygning hersker der en larm så infernalsk, at kommunikation må foregå med råb og fagter.
Niels Brauer
Årsagen til det djævelske spektakel er to kompressorer, der samlet udgør hjertet i varmeselskabets nyeste investering, en varmepumpe.
Ligesom køberne af Tesla og få andre elbil-modeller er gået forrest i elektrificeringen af transportsektoren, har Kongerslev Fjernvarme med anlægget placeret sig i front i den grønne omstilling, der skal få kurven for udledning af drivhusgasser som CO2 til at falde markant de nærmeste år.
Med den 15 millioner dyre nyanskaffelse er forsyningsselskabet i stand til at drage fordel af de store mængder elektricitet, der til lavpris i perioder strømmer ind på el-nettet, ikke bare fra vindmøllerne, men i stigende grad også fra de store solcelle-anlæg, der skyder op i både ud- og indland.
Tager trykket af elnettet
Undertiden er produktionen større, end markedet kan kapere, hvilket gør det nødvendigt at stoppe vindmøller, der ellers producerer den eftertragtede fossil-frie energi.
– Nu bruger vi en smule af den elektricitet. Sammen med andre byer med varmepumper tager vi dermed kapacitet af nettet, så der kommer bedre balance mellem produktion og forbrug, forklarer elinstallatør Henning Rytter, formand for Kongerslev Fjernvarme.
Om baggrunden for den store investering forklarer han, at forbruget var begyndt at nærme sig kapaciteten i den nuværende energikilde, værkets flisfyrede kedel. Og i valg af løsning var en varmepumpe et oplagt valg, såvel miljømæssigt som økonomisk.
I det miljømæssige perspektiv er der masser af fornuft i, at den vedvarende elektricitet ikke går tabt i form af stillestående vindmøller. Økonomisk beror fornuften på, at netop den rigelige produktion presser prisen på elektricitet og dermed udgiften til driften af varmepumpen i bund.
Og specielt for varmepumpen gælder det særlige forhold, at den høster energi fra udeluften, hvilket medfører, at den er i stand til at levere tre og en halv gange så meget varme, som den bruger af energi i form af elektricitet.
I Kongerslev er der valgt en løsning, hvor energien fra udeluften hentes ind via glykol, der strømmer gennem flere rækker af flade elementer på den såkaldte “luftoptager”, der er placeret på plateauet på værkets bagside. Via en varmeveksler placeret indendørs overføres energien til ammoniak. I de to kompressorer komprimeres ammoniakken derefter til væske, hvorved varmen afgives. Energien, der på den måde hentes fra omgivelserne, er tilstrækkelig til at forsyne mere end 600 husstande med varme.
Nu er det jo ikke altid, det blæser, eller at prisen på elektricitet er billig. De situationer tager det samlede system også højde for, idet det nye anlæg omfatter en stor velisoleret tank med plads til 1500 kubikmeter vand. Fuldt opvarmet kan tanken i vinterhalvåret, hvor forbruget er størst, holde byen forsynet i halvandet døgn. I sommerperioden dækker tanken en uges forbrug, forklarer varmemester Kenneth Jensen.
I kombination med flisfyr
Holder elpriserne sig på højt niveau udover perioden, tanken rækker til, bliver varmen leveret af værkets flisfyrede kedel.
– På årsbasis vil varmepumpen dække cirka 80 procent af forbruget og mest om sommeren. I vinterhalvåret bliver det cirka 60 procent, fortæller Kenneth Jensen.
I vinterhalvåret benyttes varmepumpe og flisfyr i kombination, så førstnævnte hæver vandtemperaturen til 60 grader Celsius, hvorefter flisfyret tager over og hæver temperaturen til 78 grader Celsius.
– Varmepumpens effektivitet falder, jo mere temperaturen skal hæves. Når det er koldt, giver det den bedste økonomi at kombinere den med flisfyret, forklarer varmemesteren, der i øjeblikket styrer tingene manuelt. Når anlægget er fuldt indkørt, vil automatikken tager over.
Gasmotorer stadig til rådighed
I det hele taget vil forhold vedrørende elpriser, indkøb af elektricitet, og dermed beslutningen om, hvornår varmepumpen skal køre eller ej, ikke være et lokalt anliggende, idet det fra nytår er energihandelsselskabet Energi Danmarks ansvar at tilrettelægge den
mest optimale produktion.
Det er i øvrigt også her, ansvaret ligger for drift af de tre gamle naturgasdrevne motorer, der fortsat befinder sig i den gamle varmeværksbygning i Kongerslevs centrum. Udover varme producerer de også elektricitet.
– Det hænder, at elprisen stiger markant, hvilket betyder, at vi kan tjene penge på at sælge strøm, fortæller Henning Rytter, der dog varsler, at de efterhånden temmelig bedagede motorer blot vil være til rådighed et par år endnu.
Tilbage står spørgsmålet om, hvad al den tilpasning og aktive deltagelse i balancering af elmarkedet betyder for borgerne i Kongerslev – udover, at de kan bryste sig af en varmeforsyning, der primært er baseret på vedvarende energikilder.
Forventer billigere varme
For folk flest vil varmeregningen være det mest interessante, men også der er der positive forventninger fra formand og varmemester, der samstemmende forventer, at varmeprisen, der for indeværende år blev nedsat til 530 kroner per megawatt, som udgangspunkt bliver fastholdt næste år.
– Elmarkedet er uforudsigeligt, så vi vil ikke love for meget, men vi regner med at kunne sætte prisen lidt ned, lyder det fra Kenneth Jensen.
På baggrund af den ekstra kapacitet, der skal være indkørt ved nytår, arbejder fjernvarmeforsyningen i øjeblikket på et tilbud til husstandene i en del af byen, som valgte individuelle naturgasfyr frem for fjernvarme, da naturgassen kom til Kongerslev for cirka 30 år siden.
Bejler til husstande med fyr
– Vi står med et rigtig godt og fremtidssikret tilbud, siger Henning Rytter, der er optimistisk med hensyn til at få de godt 60 husstande i det såkaldte blomsterkvarter med på den fælles forsyning.
En optimisme, der underbygges af, at den nye finanslovsaftale lægger op til, at der fra statens side ydes tilskud til konvertering af individuelle fyr til fjernvarme.
I forhold til elprisens udvikling og dermed varmeregningen fremover i Kongerslev forventer Henning Rytter, at landsbyerne ikke oplever det samme som med de naturgasfyrede kraftvarmeværker, hvor stigende naturgaspriser i forhold til afregningsprisen på elektricitet betød høje varmepriser for de tilsluttede.
– Der er jo bred enighed om, at vi skal over på den her grønne teknologi, så vi har en forventning om, at man ikke udhuler den økonomiske fordel, siger Henning Rytter, der påpeger, at man fortsat vil have fliskedlen som sikkerhed mod prishop.
Hvilket i givet fald ifølge et ændret syn på biomasse som træflis vil være et tilbageskridt i forhold til klimaet.
– Da vi lavede fliskedlen i 2013, var vi noget af det grønneste, der fandtes. I dag bliver vi jo nærmest sidestillet med et kulfyret kraftværk. Det er en lidt spøjs udvikling, konstaterer Kenneth Jensen.
Henning Rytter mener advarer dog mod at skære al biomasse over en kam.
– Vi har altid købt vores træflis hos lokale skovdyrkere, påpeger Henning Rytter.