Elektriske varmeanlæg som supplement til din nuværende varmeproduktion via elkedel
Svingende elpriser og faldende afgift gør, at elkedelanlæg et godt supplement til danske varmeværker.
Fordelen ved elkedler er, at jeres anlæg bliver mindre afhængig af fossile brændstoffer og mindre sårbar over for prisudviklingen på fossile brændstoffer. Når en elkedel er i drift, omsætter den miljørigtig vindenergi (VE) til fjernvarme og bidrager dermed til en reduktion i CO2-udledningen. Derudover er installationen af elkedler relativ enkel i forhold til andre former for varmeproducerede anlæg
I kan udnytte de svingende elpriser og få del i forskellige systemydelser – og dermed få produceret varme til konkurrencedygtige priser.
Krebs A/S har stor erfaring med de bedst mulige løsning indenfor elkedelanlæg – både teknisk og driftsøkonomisk
Kontakt Krebs A/S for at høre om jeres muligheder.
Elkedel – højspændingsløsninger
Elkedel-anlægget er konstrueret som et to-kredssystem:
-
Primærkredsen indeholder elkedelvand, som opvarmes direkte i kedlen. En pumpe sikrer cirkulationen mellem elkedlen og varmeveksleren.
-
Sekundærkredsen består af fjernvarmevand, der gennemstrømmer varmevekslerens sekundærside og optager den tilførte energi fra elkedlen. Den opvarmede fjernvarme distribueres herefter videre ud i nettet.
Spændingsniveau og kapacitet
De højspændingsløsninger leveres med spændingsniveauer fra 6 til 15 kV. Vi tilbyder et bredt sortiment af varmtvands-, hedtvands- og dampkedler med effektområder fra 1 til 70 MW, hvilket gør det muligt at tilpasse løsningen til både mindre og større energibehov.

Elkedel – lavspændingsløsninger
Vi er forhandler af den svenske kedelproducent Värmebaronen. Det betyder, at vi kan levere elkedler, varmtvands- og hedtvandskedler i effektområder fra 6 til 1.500 kW, tilpasset spændingsniveauerne 400 og 690 V.
Värmebaronen tilbyder markedets mest omfattende sortiment inden for elvarme – lige fra enkle el-patroner på 1,5 kW til kraftfulde elkedler på 1.500 kW.
Som en del af vores agentaftale tilbyder vi både reservedele og service til de produkter, vi leverer. Derudover kan vi levere komplette elkedelanlæg enten som totalentreprenør, maskinentreprenør eller som komponentleverandør, afhængigt af kundens behov.

