Bæchs Conditori investerer millioner i bæredygtig omstilling

Der bliver brugt meget energi, når Bæchs Conditori skal forsøde danskernes tilværelse med lækre konditorkager og desserter. Men i fremtiden kommer konditoriet til at bruge markant mindre energi. Dette skyldes ikke, at der bliver langet færre kager over disken, men derimod en større millioninvestering i en ny varmepumpe, som erstatter naturgas til rumopvarmning og opvarmning af rengøringsvand.    

Ifølge beregninger vil projektet medføre, at Bæchs Conditori vil reducere deres årlige energiforbrug med helt op til 215 tons CO2.   

Krebs A/S har installeret den H300- AW-CC varmepumpe sammen med en 30 m3 buffertank, som skal forsyne fabrikken med rumvarme samt 75° vand til produktionen. Varmepumpen er leveret som en samlet fabriksbygget enhed, der er nem at installere og betjene. Varmepumpens varmekilde er udeluft og kølemidlet er CO2.

Dette kalder vi grøn omstilling med fleksibilitet.

Vi har været glade for samarbejdet med Bæchs Conditori og ser frem til lignende projekter i fremtiden.