Med overtagelsen af AEA har KREBS styrket sin position inden for elkedler. Vi har ikke blot overtaget teknologien – men også medarbejdere, viden og erfaring, der allerede har sat tydelige spor i konkrete projekter hos fjernvarmeværker rundt om i landet.
Fleksibilitet i Lemvig
Hos Lemvig Varmeværk er der etableret en 15 MW elkedel og en 5.000 m³ akkumuleringstank, der giver værket langt større fleksibilitet i varmeproduktionen. Anlægget gør det muligt at udnytte perioder med billig el, hvilket både understøtter økonomien og bidrager til en mere klimavenlig forsyning.
Projektet blev ledet af Anders Nicolajsen, som dengang var hos AEA, og i dag er en del af KREBS.
Fremtidssikring i Hadsund
Hos Hadsund Fjernvarme er en 6.000 m³ akkumuleringstank og et 15 MW elkedelanlæg taget i brug sammen med en ny teknikbygning. Løsningen styrker kapaciteten og sikrer, at varmeproduktionen kan balancere de stigende energibehov.
Projektet blev startet af AEA og er færdiggjort af KREBS – med de samme specialister, som nu er en fast del af vores organisation.


Grøn varme i Bjerringbro og Ulstrup (GUES)
Hos Gudenådalens Energiselskab (GUES) er der leveret to elkedler på 15 MW i Bjerringbro og 8 MW i Ulstrup. Anlæggene bidrager til en fossilfri varmeproduktion og giver samtidig mulighed for at levere fleksible ydelser til elsystemet – fx frekvensregulering og balancering.
Projektet blev drevet af Anders Nicolajsen, hvis erfaring nu er en styrke i KREBS’ videre arbejde med elkedler.
Nyt projekt i Borup
Hos Borup Varmeværk er arbejdet med et nyt 10,5 kV elkedelanlæg i gang. Anlægget opføres i en selvstændig bygning ved siden af det eksisterende halmvarmeværk og bliver et vigtigt supplement til den nuværende drift.
Projektet blev igangsat af AEA og færdiggøres nu af KREBS – med Martin Bertelsen som projektleder.
Martin var en del af AEA og fortsætter nu i KREBS, hvilket sikrer både kontinuitet og erfaring i projektet. Anlægget forventes klar til drift ultimo 2025.
Kombinationen af teknologi og mennesker
Ovenstående projekter viser, hvordan elkedler kan bidrage til fleksibilitet, grøn omstilling og økonomisk bæredygtighed. Men de viser også noget andet: at erfaring og know-how er afgørende for at lykkes. Medarbejdere fra AEA er nu en del af KREBS, hvilket betyder, at vi kan levere hele vejen – fra projektering og byggeri til drift og service.
Elkedler som en del af fremtidens varmeforsyning
Elkedler spiller en central rolle i sektorkoblingen mellem el- og varmemarkedet. Når strømmen er billig eller overskydende, kan den omdannes til varme – og dermed understøtte både fjernvarmeværker, industri og det samlede elsystem.
Med AEA’s kompetencer som en del af KREBS står vi endnu stærkere som partner for fjernvarmeværker og industri, der vil fremtidssikre deres energiproduktion.
Vil du høre mere om, hvordan elkedler kan skabe værdi i jeres forsyning?
