Jægerspris Kraftvarmeværk: Krebs A/S vinder stor varmepumpeopgave   

Det var en af de få dage i august, hvor solen stod klart på himlen og den ellers så hidsige regn, vi har kæmpet med på seneste, ikke var at se. Sådan var øjebliksbilledet i hvert fald ved Jægerspris Kraftvarmeværk på Nordsjælland.

Jægerspris Kraftvarmeværk har undersøgt en række teknologier med det formål at finde besparelser ved investering i et nyt produktionsanlæg, og konklusionen er klar: I fremtiden skal naturgassen udfases og eldrevne varmepumper skal overtage den største del af varmeproduktionen. Dette projekt er der nu blevet indgået aftale om.   

Det nye luft-til-vand varmepumpeanlæg skal dermed producere fjernvarme i samarbejde med eksisterende produktionsenheder.

Krebs A/S har indgået aftale med Jægerspris Kraftvarmeværk om levering og installation af de tre varmepumper, som er på 7 MW. Herudover skal Krebs A/S levere 24 energioptagere samt koblingsudstyr og transformatorer.   

Mindske brugen af fossile brændstoffer

Det nye produktionsanlæg skal, udover på sigt at udfase naturgassen, sænke varmeprisen samt mindske brugen af fossile brændstoffer.

Det er rådgiverfirmaet Ingeniør Huse A/S, som har udbudt entreprisen og som vil stå for den tilhørende bygning sammen med Jægerspris Kraftvarmeværk. Fenagy skal levere varmepumperne og energioptagerne.

Det færdige anlæg forventes at stå færdigopført før sommerferien 2024

Vi takker for tilliden og glæder os til at komme i gang med projektet.