Kliplev Biogasanlæg

Nyt biogasanlæg sender grøn gas ud til forbrugerne i Sønderjylland

Kliplev Biogasanlæg i Sønderjylland kan bryste sig af at være et af verdens største, efter at de har fået anlagt et nyt biogasanlæg. Anlægget leverer opgraderet biogas ud i det sønderjyske naturgasnet til gavn for gasforbrugerne og den grønne omstilling. Et vigtigt ledt i gennemførelsen af omstillingen af gasforbruget væk fra naturgassen.

I forbindelse med opgraderingen af biogas til naturgaskvalitet anvendes der en energi, som fjerner CO2 i gassen.

Tilhørende biogasanlægget er tilsluttet det kedelanlæg, som leverer energi og opgraderer gassen. Krebs A/S har været hovedentreprenør i forbindelse med levering og installation af dette kedelanlæg, som er i størrelsen 10 MW.

Kedelanlægget leverer energi for gasopgradering og spildvarmen fra anlægget bliver igen anvendt til procesopvarmning af biomassen.

 

Værdifulde restprodukter til landmændene 

Når anlægget er i fuld drift, kan det hver time levere 6.000 m3 biometan ind i gassystemet. I første omgang er det landmænd, der leverer biomaterialet.

Idéen med biogasproduktionen af dyrenes efterladenskaber er, at der produceres et værdifuldt restprodukt med en høj gødningsværdi, som leveres tilbage til landmændene. Til gavn for miljøet og for forbrugerne

Primært leveres der gas til Kliplev og Tinglev, men idet der vil blive produceret mere opgraderet biogas end behovet i de to byer, vil resten blive sendt ud i det øvrige naturgasnet.

 

Kunde: Sustainable Bio Solutions (SBS)

Rolle: Hovedentreprenør i forbindelse med levering og installation af kedelanlæg

Størrelse: 10 MW.

Aflevering: Foråret 2022