Overskudsvarme

Overskudsvarme er spild fra virksomhedernes produktion. I dag forsvinder store mængder varme ud i den blå luft, men det giver rigtig god mening at udnytte den billige og klimavenlige varme via fjernvarmenettet.

Går den op i røg og forsvinder ud i det blå – eller skal I tjene penge på overskudsvarmen og samtidig være med til at erstatte den fossile varmeproduktion til grøn varme?

Overskudsvarmen fra industrivirksomheder kan fjernvarmeselskaberne genbruge til fjernvarme. Ved en høj temperatur anvendes varmen direkte via en varmeveksler i det nærmeste fjernvarmenet. Og er temperaturen lavere, så skal varmen igennem en varmepumpe, som hæver temperaturen til det ønskede niveau. Begge løsninger er lige brugbare.  


Skab indtjening ud af varm luft  

Overskudsvarme er et godt supplement til varmeproduktion til fjernvarmeværker, renseanlæg, gartnerier og industri.

I mange tilfælde kan en produktionsvirksomhed, som koger, køler, varmer, tørrer, brænder, smelter eller lignende både spare store mængder energi og opnå en økonomisk fortjeneste ved at udnytte overskudsvarmen

Krebs A/S har siden virksomhedens start haft fokus på design, projektering og etablering af anlæg til udnyttelse af overskudsvarme som et supplement til varmeproduktionen.

Vi tilbyder mange løsninger til udnyttelse af overskudsvarme, eks. røggasvekslere/economisere. Røggasvekslere gør, at overskudsvarmen i røggasser og varmemedier genvindes og omsættes til varmt vand – hvilket kan være en stor gevinst for jeres virksomhed og for fjernvarmeforbrugerne.      

Krebs A/S har stor erfaring med optimering af varmeproduktionsanlæg og procesanlæg. Vi sikrer jer den bedste løsning – både teknisk og driftsøkonomisk.

I kan også læse om vores projekter inden for overskudsvarme her.