IKEA Aalborg og Aalborg Forsyning: Levering af varmepumper

Krebs A/S har leveret og idriftsat flere varmepumper til Aalborg Fjernkøl. Dette har været en del af et projekt, hvor Aalborg Forsyning har anvendt deres varmepumpe, som, udover at virke som luft-til-vand varmepumpe når strømmen er billig, også leverer fjernkøl til IKEA Aalborg.

Dermed bliver energi fra luften og overskudsenergien fra IKEA Aalborg nyttiggjort i Aalborg Forsynings fjernvarmenet.

Denne konstellation sikrer nemlig, at IKEA bedre kan styre deres klimaanlæg og samtidig styrker det den klimavenlige køling af varehuset.

 

Sparer klimaet for omtrent 2000 tons CO2

Fjernkøling er både billigere og mere klimavenligt end traditionel køling. Ikeas nye anlæg vil spare klimaet for næsten 2000 tons CO2 de næste seks år, og overskudsvarmen, der kommer retur fra køleanlægget, kan årligt opvarme, hvad der svarer til omkring 480 boliger med bæredygtig varme.

Returvarmen ryger direkte i fjernvarmesystemet, og Aalborg Forsyning har bygget en lokal energicentral på IKEAS grund med en eldrevet varmepumpe, som i første omgang har en køleeffekt på lidt under 1 MW

Dermed er der slået et vigtigt slag for den grønne omstilling.

Fjernkøling bliver generelt mere og mere eftertragtet, og det er noget, som vi hos Krebs A/S oplever større efterspørgsel på. Derfor glæder vi os også meget til lignende projekter i fremtiden.