Krebs A/S har travlt, og vi søger til snarlig tiltrædelse derfor en velkvalificeret projektleder til gennemførelse af installationsprojekter inden for virksomhedens forretningsområder.
Krebs A/S er beliggende i Aalborg. Vi arbejder hver dag på at skabe innovative og holdbare løsninger til fremtidens produktion af varme og køl, herunder bl.a. installation, idriftsættelse og vedligeholdelse af varmepumpeanlæg til fjernvarmeværker i hele landet.
Lyder det som noget for dig – at stå i spidsen for nogle af de projekter, der skal lede vejen mod den grønne omstilling? Så er vi meget interesseret i at høre fra dig!
Opgaver
Med reference til Morten Krebs, som er direktør hos Krebs A/S, får du ansvaret for den komplette gennemførelse af projekter – lige fra overdragelse fra salgsafdelingen til idriftsættelse, aflevering af det færdige projekt til kunden og afhjælpning af evt. mangler. Du vil desuden få ansvaret for, at projekterne gennemføres i henhold til de indgående kundeaftaler og de vedtagne tidsplaner og kalkulationer.
Du skal samarbejde med vores produktion og salgsafdelingen, og du får direkte kundekontakt i forbindelse med projekterne. Arbejdet kan medføre rejseaktiviteter i hele landet og evt. udlandet.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Ledelse af egne projekter fra start til idriftsættelse
- Projektering af energianlæg og tilbehør
- Assistere sælgere i tilbudsfasen
- Deltagelse i udvikling af nye produkter og koncepter
- Tegningsarbejde
- Udarbejdelse af fremstillings- og dokumentationsmateriale og udbudsdokumenter
- Kontraktforhandlinger med underleverandører
- Økonomistyring samt udarbejdelse af efterkalkulationer
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, ingeniør eller har anden relevant uddannelse. Du har interesse og gerne kendskab til projektledelse, tekniske installationer, styringer eller lignende.
Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver. Det er naturligt for dig at tale med mennesker, og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden. Vi lægger stor vægt på, at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø.
Du er flydende i dansk, både skrift og tale, samt du behersker engelsk i skrift og tale.
Krebs A/S som arbejdsplads
Når du sætter dig i stolen på vores kontor i Aalborg, så får du en arbejdsplads, der sætter stor pris på din ansvarlighed og dine gode samarbejdsevner. Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende og varierede opgaver.
Som medarbejder hos Krebs A/S bliver du tilbudt en selvstændig stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi prioriterer kurser og efteruddannelse, når det er aktuelt. Dit oplæringsforløb vil blive tilrettelagt sammen med en anden erfaren projektleder hos Krebs A/S.
Vi er en uformel virksomhed, hvor der er højt til loftet. Flere gange om året har vi sociale arrangementer, bl.a. DHL-stafetten – og vi vil meget gerne have dig med!
Ansøgningsfrist
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale. Stillingen vil være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.
Læs mere om Krebs A/S på vores hjemmeside: www.krebs-as.dk
Kontakt:
Send din ansøgning samt CV til:
Morten Krebs Christensen
mkc@krebs-as.dk
Har du øvrige spørgsmål til stillingen, så kontakt os på:
Tlf.: +45 40 30 22 68
Mail. mkc@krebs-as.dk